Rock på Den Grønne: Queen Machine / Smukke Møller / HillyBilly Bones

  • 300 kr. + gebyr
  • 22/8 kl. 17.30
  • kl. 17.00

Det har taget os 3 år at forhandle dem til Nyborg og nu kommer de: Queen Machine 🙂

I ti år har Queen Machine med stor succes begejstret publikum på danske såvel som udenlandske scener med storslåede og medrivende koncertoplevelser. Og i 2020 har du mulighed for at opleve det på nærmeste hold, når Queen Machine igen drager på turné. Der bliver helt sikkert rift om billetterne til denne episke koncertoplevelse.
Helt i Queens ånd leverer Queen Machine et show med masser af sjæl og ikke mindst et utal af Queens udødelige hits. We Will Rock You, Bohemian Rhapsody, I Want To Break Free, A Kind Of Magic, Don’t Stop Me Now, Somebody To Love… Listen af hits er så godt som uudtømmelig, og man finder ikke en større Queen-oplevelse i Europa end Queen Machine.

Det startede med fem unge mænds passion for Queen, og ti år senere rejser Queen Machine land og rige rundt med et show, der både musikalsk og visuelt giver følelsen af være der selv – foran scenen på Wembley, dengang da Freddie, Brian, Roger og John regerede verden.

Queen Machine er tordnet gennem den danske live-scene, og i dag spiller bandet udsolgte koncerter på de største scener over hele landet – en rejse, der foreløbigt kulminerede i august 2018, da bandet indtog Bøgescenerne under SMUKFEST 2018. En vaskeægte succeshistorie, men bandet er dog på ingen måder mætte. Fulde af spillelyst og dedikation fortsætter de mod nye højdepunkter og udvikler konstant showet, så det bliver større, bedre og flottere.

Med deres store kærlighed og respekt for Queens musik har de fem musikere fra Queen Machine skabt et univers omkring Queens musik, hvor der er plads til store følelser og også en overraskelse eller to. I lighed med originalerne består Queen Machine af mesterlige musikere og ikke mindst en karismatisk frontmand. Storsyngende Bjarke Baisner er uden sammenligning Danmarks bedste, ja måske hele Nordeuropas bedste bud på Freddie Mercury.
____________________________________
Smukke Møller
Spænd dig fast i en tidsmaskine, hvor rejsen begynder med de tidligste Gasolin’-toner, og siden fører dig ind i Kim Larsens folkelige og lune univers. Undervejs møder du Inga og Katinka, der trækker Smukke Charlie hen over gulvet i en forrygende retrorock, og hvor selv Fru Sauterne må sande, at det er en kold tid, vi lever i. Du suser gennem Rabalderstræde, hvor der er sprut i stride strømme, frække chicks og friske fyre, og hvor lamperne aldrig går ud.
Er du til et stykke dansk rockhistorie, der aldrig dør, så er du til Smukke Møller. Eller som Larsen ville have sagt det: “Hvis du vil ha’ mig, så kom og ta’ mig!”