Lis Sørensen – Fuld af nattens stjerner

Efter en stor succes i ’Toppen af Poppen’ og en arena- og sommer turné med AnneSanneLis vender Lis Sørensen nu tilbage til scenen med hendes egne sange.

Lis Sørensens imponerende repertoire byder på en perlerække af hits fra 4 årtier samt nye forrygende numre. Med en sprællevende samling af sange står Lis Sørensen skarpt i nutiden og formidler fortidens hits, ’Fuld af Nattens Stjerner’, ’Tæt på Ækvator’, ’Mine Øjne De Skal Se’ og mange flere, med en naturlig elegance, som uden tvivl vidner om hendes egen kærlighed til repertoiret.

Her er virkelig en sangerinde, som skiller sig ud, og hvis erfaring og passion skinner igennem på hver en scene, som spænder fra KinoVino til Det Kgl. Teater.

Med sin varme og stærke vokal i centrum, favner Lis Sørensen et større og større publikum, og en aften i hendes selskab er både en rejse ned ad memory lane, og en energisk væren i øjeblikket.

Få en unik koncert med en af vor tids største stemmer.
Koncerten er med trio!

Billetsalget begynder 12. August kl 10.00 via Billet.dk