Jane & Shane – Forførende og original britisk folkemusik

Jane & Shane – Forførende og original britisk folkemusik

En koncert med duoen Jane & Shane er en ekstraordinær musikalsk oplevelse. Duoen er begavede musikere og spillemænd, der med medrivende energi skaber magiske øjeblikke, når de bringer deres forførende britiske folkemusik på scenen.
”Deres udstråling må gøre en koncert meningsfuld – selv for døve!”
(Niels Hausgaard)

Duoen mødte hinanden i København tilbage i 2000, og Danmark har siden da dannet rammen om deres musikalske aktiviteter. De brød for alvor igennem, da sangeren og satirikeren Niels Hausgaard i 2003 inviterede dem med i sit show og med ordene “engelske Jane og irske Shane er ikke bare gode musikere og spillemænd; de er begavede underholdere i absolut særklasse”, erklærede sin fascination af duoens musik- og scenekvaliteter.

Siden gennembruddet i 2003 har Jane & Shanes karriere accelereret med ekspresfart, og de har efterfølgende trukket fulde huse ved de mange koncerter, de har spillet rundt omkring i Danmark. Også på deres 3 album udgivelser – senest ”Smile” fra 2010, hvor de krydrer den traditionelle britiske folkemusik med en jazzet sound – er deres kendetegnende engagement smittende.

Også DR har haft øje for duoens store scene- og musikkvaliteter og de blev derfor inviteret til at spille ved de traditionsrige Ledreborg Slotskoncerter i sommeren 2009 sammen med DR’s Underholdningsorkester og i 2013 spillede de 9 nytårskoncerter med Danmarks Radios Underholdningorkester rund om i Danmark.

I april 2013 turnerede de for første gang med John Sheahan fra den legendariske gruppe The Dubliners. Jane Clark har ofte været inviteret til at spille med dem både i ind- og udland.

Jane & Shane har meget at byde på og deres koncerter er en oplevelse ud over det sædvanlige.

Du vil ikke kunne sidde stille på stolen, når Jane & Shane går på scenen i den gamle Geværfabrik.

Billetter kan købes her



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *